Piercing studio med tilknyttet læge
Øjenbryn
Helingstid: 4 - 10 uger.
Øjenbryns Piercinger bør sidde i den yderste eller den inderste 1/3 af øjenbrynet, idet der løber et temmelig vigtigt nervebundt igennem den midterste 1/3 af øjenbrynet. Hvis det ødelægges, mister man følesansen i
panden og de forreste 2/3 af hovedbunden.
Denne Piercing er ganske populær, men også temmelig svær at få til at hele. Dette skyldes blandt andet, at den sidder et meget udsat sted, som man let kommer til at støde til. Der kan også opstå infektion, idet Piercingen kan åbne op til nogle af hårsækkene i øjenbrynet.
Både ring og stav passer i øjenbrynet, men vi anbefaler at starte med en ring, da det letter rengøringen.
Når Piercingen er ophelet, kan man skifte til en stav, hvilket kan være mere diskret, idet den ikke stikker så meget frem som en ring. Dette kan blandt andet være praktisk for sportsfolk m.m







