Piercing studio med tilknyttet læge
Navlepiercing
Helingstid: 4 - 6 uger.
Dette er en meget populær Piercing både hos kvinder og mænd. Den mest naturlige placering er skindlappen lige midtfor og ovenfornavlen. Nogle vil kalde dette sted for den øverste del af navlen. Nogle navler ”mangler” hullet mere eller mindre, hvilket kan medføre, at de ikke så egnede til Piercing. Muligvis kan man dog anbringe en ”navlebanan” . En professionel Piercer kan være meget behjælpelig med valget af det rette smykke.
Valg af smykke, hertil ville vi have sagt at en ring er bedst da den er nemmest at rengøre, men den eneste fordel der er ved ringen er at den kan drejes og man, i tilfælde at betændelse,kan betændelse med ud når man drejer ringen. Når det så er sagt skal det også nævnes at ringen også har en "bagside", hvilket vil sige at den er meget modtagelig for mekanisk påvirkning, da den jo stikker ud fra kroppen, så hvis man sover på maven eller har tøj siddende hen over maven vil de vrid og tryk der uundgåeligt vil komme i ringen irriterer sårhelingen. Derfor siger vores erfaring os at det bedste smykke til en navlepiercing er en stav. Navlepiercinger kan indimellem være vanskelige at få til at ophele pænt. Dette skyldes som regel ”mekaniske” påvirkninger fra bælter, bukselinninger, knapper og ligende. Herved opstår der ”irritation” og forsinket lægning. Er trykket på ringen kraftig nok, kan den vride sig så meget, at selve Piercingen begynder at flytte på sig og i værste tilfælde komme til at gro ud af navlen. Derfor anbefaler vi, at man ikke går i stramtsiddende tøj m.m. i den første tid efter en sådan Piercing. Er man derfor ikke rede til at følge denne anbefaling, skal man nok tage det op til en grundig overvejelse, om denne Piercing overhovedet bør foretages.
Man må også huske på, at det både med og uden Piercing kan være vanskelig at holde navlen ren, idet der kan samle sig forskellige mikroorganismer i navlehullet. Dette kan komme til at spille en stor rolle, når en Piercing skal sikres problemfri lægning.
Vi anbefaler omhyggelig rengøring af navlehullet f.eks. to gange daglig. Man kan med fordel købe nogle vatpinde til hjælp ved rengøringen







